Privatsikring tilbyder en bilforsikring, der dækker skaderne på din bil. Men der er mange andre faktorer, der betyder noget, når du er involveret i et færdselsuheld med bilen.
Trinbilistforsikring
Er en bonusreguleret bilforsikring. Forsikringen kan vælges med ansvar alene, med ansvar og delkasko eller med ansvar og kasko. Ansvar dækker de skader, du forvolder i trafikken. Kasko og delkasko giver erstatning for skader på din egen bil, dog dækker delkasko ikke kørsels- og påkørselsskader. Bonusregulering betyder, at du stiger i præmie, hvis du selv er helt eller delvis skyld i skaden. Præmien kan også stige, selvom du ikke har skylden, fx hvis du bliver påkørt, og skadevolderen forsvinder.
Elitebilistforsikring
Er en forsikring med fast præmie. Forsikringen kræver kun 3 års skadefri kørsel med kasko og kan vælges med ansvar alene, med ansvar og delkasko eller med ansvar og kasko. Fast præmie betyder, at bilforsikringen ikke bliver dyrere, hvis du har en skade.
Selvrisikodækning
Kan vælges til både Trinbilistforsikring og Elitebilistforsikring. Selvrisikodækning medfører, at du ikke skal betale selvrisiko ved følgende skader på bilen:
-
Glasskader (ruder, spejle og lygter), hærværk, indbrud, tyveri, brand og nedstyrtende genstande.
Hvis du har valgt Elitebilistforsikring, skal du heller ikke betale selvrisiko, hvis bilen påkøres af ukendt skadevolder, mens bilen holdt parkeret.
Trinsikring
Kan vælges til Trinbilistforsikring og gør, at din præmie ikke stiger efter følgende skader på bilen:
-
Glasskader (ruder, spejle og lygter), hærværk, indbrud, tyveri, brand.
-
Trinsikring bør kombineres med Selvrisikodækningen.
Udvidet trinsikring
Betyder, at du i forbindelse med en skade ikke stiger i præmie. Du bliver stående på dit nuværende præmietrin.
Normalt rykker man trin tilbage efter en belastende skade fx påkørsel af en anden bil, og det medfører en betydelig præmiestigning. Udvidet trinsikring kan vælges af alle, uanset hvor mange år du har kørt skadefri.
Førerpladsdækning
Giver dig erstatning for personskade i forbindelse med et singleuheld, fx hvis du kører ind i et vejtræ på grund af en sneglat vej. Du kan bl.a. få erstattet tabt arbejdsfortjeneste, erhvervsevnetab og invaliditet, så du kan få råd til at leve videre. Der sker ca. 1.200 singleuheld om året, hvor bilens fører får varigt mén og erhvervsevnetab. Se også vores brochure om Førerpladsdækning.
Glasskader
Der kan repareres, koster dig ikke noget, når du har kaskoforsikring på bilen. Så hvis du får et stenslag, kontakter du bare Privatsikring, og så er den sag klaret – helt gratis.
Der kan være andre ting, som er af betydning for dig, når du skal vælge forsikring. Tal med os – så finder vi en løsning sammen.
Fordelsværksteder
Fordelsværksteder er et tilbud til dig, hvis uheldet er ude. Vi samarbejder med værksteder, som vi har mange års gode erfaringer med.
Det betyder, at vi kan give dig en rigtig god service ved reparation af din bil efter en skade. Du skal bare vælge et af vores Fordelsværksteder – så får du blandt andet en gratis lånebil i reparationsperioden.
Vi kan også forsikre din motorcykel, EU knallert og campingvogn.