Visa Electron

Visa Electron er et hæve- og betalingskort. Det specielle ved Visa Electron er, at der er “dækningskontrol” på det – saldoen bliver altid tjekket, inden du kan hæve.

Kortet har din underskrift og en pinkode. Pinkoden er en personlig 4-cifret kode.

Hvem kan få kortet?
Alle over 12 år kan få Visa Electron. Kortet er egentligt beregnet til de unge, der endnu ikke kan få et dankort, men alle kan få et Visa Electron.

Hvor kan kortet bruges?
Kortet kan bruges i butikker i Danmark og i udlandet, men spørg i butikken for en sikkerheds skyld. Visa Electron kan også bruges i pengeautomater og på internettet. Kortet kan kun bruges i elektroniske terminaler, så hold øje med Visa Electron-logoet.

Hvad koster det?
Visa Electron er gratis, hvis du er under 18 år. Er du over 18, koster det 150 kr. om året. Hæver du penge i andre pengeautomater end Max Banks, koster det 5 kr. Hæver du penge i udlandet, koster det minimum 50 kr. pr. gang.

Er dit Visa Electron tilknyttet en GreenCard Konto, er det gratis at hæve både i automater og butikker i Danmark.

Er der en beløbsgrænse?
Vi tjekker, om der er penge på din konto, inden du hæver kontanter eller betaler i butikker. Så undgår du overtræk. Du kan hæve op til 6.000 kr. om dagen i pengeautomater og op til 30.000 kr. i forretninger.

Hvordan får man kortet?
Du henvender dig bare i banken. Så sørger vi for resten.

Vidste du at...

Dit kort er personligt og må ikke lånes ud. Du er ansvarlig for din pinkode, som kun du må kende.
Det tager 1-2 uger at få et kort. Du behøver ikke noget billede.

Gode råd

  • Dæk med din hånd, når du taster koden.
  • Ha´ altid kortet inden for synsvidde.
  • Hold kortet væk fra magneter.
  • Gem dine kvitteringer, og før regnskab.
  • Du skal også vise anden legitimation, når du bruger kortet i udlandet.

Spærring af kort

Dit kort er stjålet eller væk!

Spær straks enten via din rådgiver eller på:
Telefon 0045 44 89 29 29
Telefax 0045 45 68 11 36