Rejse og valuta

At rejse er at leve, mente H.C. Andersen. Han havde kun en mulighed, når han skulle betale på sine rejser. Du har mange flere:

Kontanter
I mange tilfælde er det nødvendigt at have kontanter med på rejsen – både til småindkøb og hvis du rejser steder, hvor de ikke tager nogle af de forskellige kort.

Du kan bestille de forskellige valutaer i banken. Det er bedst, hvis du gør det senest ti dage før, du skal bruge dem.

Visa/dankort
Et visa/dankort er et godt supplement til kontanter. Fordelen er, at du ikke behøver at tage så mange penge med hjemmefra. Du kan i stedet hæve den lokale valuta, der hvor du er. Husk bare på, at det koster minimum 30 kr. hver gang, du hæver penge.  Læs mere om visa/dankort

MasterCard
Et MasterCard er et internationalt kreditkort, hvor der følger rejseforsikringer, rabatter og tilbud med. MasterCard er et godt supplement til et visa/dankort. Det er i det hele taget en god idé at have flere kort med på dine rejser. Så undgår du at stå i en dum situation.  Læs mere om MasterCard.

Værd at vide...

Ha´ altid flere forskellige typer betalingsmidler med, når du rejser.

Der er en grænse for, hvor meget du må hæve på dit visa/dankort i udlandet:
2.000 kr. om dagen og 20.000 kr. i løbet af 30 dage.

Ha´ altid kort og kontanter hver for sig. Så mister du ikke begge dele, hvis uheldet er ude.